mandag den 25. februar 2013

På hvalpebesøg

I lørdags var vi oppe og se hvalpene for første gang.

Simba, som er moderen, er utroligt tålmodig i forhold til hvalpene. De slås for at komme frem til den samme pat... de kravler rundt oven på hende... de bidder/napper hende i øret... Og hun finder sig stort set i det hele. Hvis bare vi mennesker var lige så tålmodige med vores børn.

Der er 6 hvalpe, 5 tæver og 1 han hund. De tager vægt på som de skal og de er nu lidt over 3 uger gamle. Om 4-5 uger skal vi have en af tæverne med hjem. Vi har besluttet at hun skal hedde Bianca, selvom mange andre navne har været på tale. Faktisk havde vi besluttet det 1-2 uger inden hvalpene blev født.

Hvalpene er virkelig søde. De er begyndt at sige lyde og kan ikke rigtigt finde ud af at styre det. Pludselig siger den ene piv og så ligger den anden og knurrer. Da Thomas nussede den ene af tæverne, fandt den ud af at den kunne bevæge halen - det var virkelig kært, den lille hale piskede frem og tilbage, al hvad den havde lært.

 Vi glæder os til at vi skal have en af tæverne med hjem. Vi har ikke købt noget til hvalpen endnu, men det skal vi snart have gjort. Det er første gang at vi skal have hund, så vi skal jo have det hele.

Vi har to katte herhjemme. Baby, vores hunkat som er ca 3,5 år, og Simba, vores hankat som er ca 3 år gammel. Vi er spændt på at se hvordan kattene tager imod en hundehvalp. Baby er opvokset med hunde, både store og små, så vi håber på, og regner med, at hun vil tage det pænt efter et par dage. Simba er dog mere nervøs og er ikke så glad for ændringer i hverdagen. Han er også meget forsigtig når vi har folk på besøg. Så vi er nervøse og spændte på at se hvordan han takler en hundehvalp.
Det er vores plan at vi vil sætte en børnelem i døren ind til vores ekstraværelse, så kattene kan have "helle" derinde. Så kan hunden ikke komme derind, men de kan stadig se hinanden.

Når vi får hvalpen hjem, vil vi skrive en masse om hvordan det hele kommer til at forløbe. Og vi vil selvfølgelig lægge en masse billeder op.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar